Dagens Buzz Virale kampagner og andet der buzzer på nettet

Tictac Micha Åbner VM i Syd Afrika

Posted on juni 11, 2010
Tictac Micha Åbner VM i Syd Afrika

Tictac Micha fortsætter sin World Tour og befinder sig i disse dage i Syd Afrika hvor han er med til at åbne VM. Endnu engang får Micha de lokale samt fodboldfans fra hele verden med i sit orkester – der denne gang er udvidet med fodbold og et Syd Afrikansk instrument der mest af alt minder om en metal ”xylofon”. Michas World Tour fortætter og hvem ved hvor han dukker op næste gang. Vi forestiller os at han bliver i Syd Afrika lidt endnu – måske dukker han op som half time show i finalen d. 11 juli?

Vi har længe lagt op til det. Mange reklamer, annoncer og kampagner har været VM inspirerede helt tilbage fra det tidlige forår. I dag går det for alvor løs når VM feberen stort set rammer hele kloden når åbningskampen Syd Afrika mod Mexico fløjtes i gang.

Fra Dagens Buzz ønskes I alle et rigtig godt VM!

Comon

Posted on juni 9, 2010
Comon

Her i den silende sommerregn har fodboldfeberen særligt gode betingelser. Derfor her et lille indlæg for en god sag, der kombinerer 3 vigtige ingredienser for at kunne nyde sommerlivet: stop motion film, VM-fodbold og en ny cool bar.

Du har – måske også selv – modtaget en invitation til et arrangement, hvor du baseret på invitationens kedelige layout næste ikke har lyst til at gå med. Dette kan dog ikke siges om invitationen til åbningsfesten til den nye bar Comon i indre København. Invitationsvideoen er lavet af Philip Linnemann der til dagligt læser på Chelsea College of Art & Design i London. Philip Linnemanns idé var at give en traditionel invitation et kreativt pust i form af en flot eksekveret stop motion film.

Der er fine detaljer at finde i både billeder og lyd. Herfra skal det dog siges at stop motion aldrig vil gå af mode!

Comon er en ny bar der åbnes Hovedvagtsgade 8, København K. Baren byder både på DJs, mad og hen over sommeren de store VM kampe. Stik ind forbi Comon til den store åbning fredag d. 11 juni og mærk sommerstemningen.

Den Levende Fodboldbane

Posted on maj 13, 2010
Den Levende Fodboldbane

Til dette års VM i Syd Afrika har Pepsi lanceret en film der indeholder spillernavne som: Messi, Kaka, Henry, Lampard og Drogba. Ikke nok med det indgår R&B kunstneren Akon der sammen med Keri Hilson har komponeret sangen der spilles i filmen.
Reklamen viser en smuk kamp mellem individualitet og fællesskab hvilket illustrer stemningen til VM. De flotte individuelle præstationer og sammenholdets triumf. I denne film viser det sig klart at fællesskabet er stærkere end de individuelle stjerner ved at benytte fællesskabets fineste trick – sammenhold. Landsbyen danner fodboldbanen der flytter sig hen over savannen igennem højt græs og ned i surikathuller.
Der er flere gange udkommet kampagner op til VM der indeholder verdens top fodboldspillere. Vi har set det med Nikes verdensberømte ”Good vs. Evil” fra 1996, Nikes ”Ninja” fra 2000 og Pepsis ”Cowboy” fra 2002. Fælles for alle filmene er at de alle har krævet et gevaldigt budget og en location der passede til det typiske fantasifulde tema/univers handlingen udspilles i. Denne skal dog helt sikkert ses på grund af det fine øjeblik hvor Messi, med sine 169 cm, farer vild i det høje græs.

En Hård Kamp

Posted on maj 5, 2010
En Hård Kamp

VM i Sydafrika kommer tættere og tættere på, og det er rimeligt at antage, at i takt med åbningskampen snart spilles vil flere og flere projekter indeholde fodboldelementer. Y&R Buenos Aires har sidste måned skabt et event der tager udgangspunkt i fodboldens univers, men som dog har et meget seriøst miljø  budskab.

Langt de fleste af os er klar over, at der fældes mange træer i regnskovene. Nogle vil sige at ”jordens ”lunge langsomt bliver punkteret i forsøget på sprogligt at visualisere dette faktum.

Alligevel er det svært at forestille sig omfanget af hvor meget skov der forsvinder hvert år eller f.eks. hvert dag. Denne opgave har nærværende kampagneevent set det som sit mål at formidle - så vi alle kan forstå det.

Y&R har i samarbejde med miljøorganisationen Sólo un Planeta valgt at dække en hel fodboldbane med træstubbe, for at vise hvor mange træer der – endda med god afstand – der går på sådan et areal. Godt 40.000 mennesker oplevede eventen på stadion, og over en million mennesker så det på tv.

For faktisk bliver der hvert år fældet så mange træer at det samlet udgør 14.000.000 fodboldbaner; hvilket svarer til én hel fodboldbane hvert 2. sekund.

Vi håber at dette initiativ i det mindste vil hjælpe med at sætte tingene i perspektiv.