Super Bowl – Reklamebranchens Legeplads

I morges blev Super Bowl XLV spillet i Dallas, og klokken lidt over halv 5 dansk tid kunne spillerne fra Green Bay Packers erklære sig for verdensmestre. Vinderne af Brand Bowl blev Chrysler der havde en imponerende 2 minutter lang film der hyldede Detroit som bilbyen over dem alle – og sluttede stærkt af med: Imported from Detroit.
Coca-Colas ikonreklame fra 1979 med Mean Joe Green fik også en hyldest i en reklame for den nye sæson af tv-serien House. Det er dog ikke første gang at der bliver refereret til Mean Joe. Coca-Cola lavede for nogle år tilbage en Super Bowl reklame i forbindelse med Coca-Cola Zeros lancering, hvor Pittsburgh Steelers spilleren Troy Polamalu (næsten) gjorde det samme. House versionen er både veludført og yderst humoristisk.
Endelig slutter vi af med en fin animeret film fra Volkswagen der viser den nye Beetle.
Hvis du ønsker at se alle reklamerne kan du se ”instant replay” på Brand Bowls hjemmeside.
Mercedes-Benz Twitter Race

I dag starter Mercedes-Benz Twitter Race, et racerløb der starter fra 4 forskellige locations i USA med et fælles mål: Dallas (årets Super Bowl by). 4 hold i hver deres Mercedes der kun opnår fremdrift ved hjælp af positive Twitter tweets. Er du interesseret i den tekniske del af hvordan bilen virker anbefaler vi denne video.
Ønsker du selv at være en del af ræset skal du tjekke deres Facebookside ud og vælge et af de fire hold som du så supporter gennem dine tweets. Ræset skal nok blive både vildt og hektisk samt opnå en høj engagement value da hvert hold har en team coach som alle er kendte der hver især har mere end 1mio fans på Twitter. Tjek promovideon ud her og giv den gas med dine tweets!
Brand Bowl 2011
På søndag mødes Green Bay Packers og Pittsburgh Steelers i Super Bowl XLV der spilles i Dallas i et af verdens dyreste stadioner (1.3 milliarder). Super Bowl er verdens største en dags sportsbegivenhed hvor mange af verdenspressens øjne er rettet imod. Estimerede 100 millioner seere vil verden over se kampen – og mange af disse seere kigger med på grund af reklamerne. Alle de store brands kæmper om tv tid under kampens mange reklamepauser, og disse pladser er dyre. $3 millioner for 30 sekunder lyder prisen på i år! Hvis du ikke har den store interesse i selve kampen, men gerne vil se reklamerne anbefaler vi Brand Bowl.
Brand Bowl er en live opdatering/kamp mellem de forskellige brands der har reklamepladser. Ved hjælp af Twitter kan du skrive hvad du synes om reklamerne og afhængig af om reklamen modtager negativ eller positiv omtale henholdsvis falder og stiger brandsne. Endelig findes der en brandvinder af Super Bowl XLV. Skal du se kampen i Danmark kan du ikke se reklamerne live, men du kan følge med live på Brand Bowl sitet, og se reklamerne på selv samme site (nogen tid efter de har kørt i TV).
Se promoen her og få forklaringen på hvordan ratingen laves.
Great Moments Makes Great History

Man kan bruge highlights til mange ting: mindes øjeblikke hvor udfaldet var fantastisk, drage inspiration fra dem, og så kan man fundere lidt. For hvad nu hvis der ikke var sket det som der rent faktisk skete? Hvad var der sket hvis Payton Manning ikke havde kastet den interception i dette års Super Bowl, eller hvad ville udfaldet have været hvis Diego Maradona var blevet dømt for at bruge ”Guds hånd” i VM ’86? Der kan desværre ikke gives nogle svar på disse spørgsmål, da det typisk er sådan med sport at det er marginalerne der er afgørende for resultatet. Hvem ved hvad der var sket lige efter? Det er dog sjovt at fundere over, og netop denne idé har Nike brugt i deres VM reklame, der må siges at være intet andet end imponerende. Den er spækket med referencer til blandt andet: TV shows, kendisser, sportsstjerner, YouTube sensations og stereotype nationaliteter. Især de sociale mediers magt og indflydelse kommer til syne i filmen, da Ronaldinhos finte bliver vist som en såkaldt YouTube sensation.
Ved alle store sportsbegivenheder vil der altid være afgørende momenter hvis udfald vil blive foreviget I highlights. Om det er Wimbledon, Formel 1, Tour de France, Olympiaden, Super Bowl eller VM i fodbold vil der næsten med sikkerhed opstå disse eftertragtede sportsøjeblikke. For hvert stævne der afsluttes kommer der flere og flere til, og der findes mange highlightvideoer på internettet. Hvis du lige skal i stemning inden du ser den imponerende Nike film, og du har tiden til det, anbefaler vi denne ESPN montage.
Vi ser i den grad frem til dette års highlights!
LOST Parodi
Noget der næsten altid hitter og skaber buzz på nettet er film i spoof-genren. Denne reklame for Bud Light er et spoof på den utroligt populære amerikanske serie ”LOST”. Skuespillerne der er med i reklamen ligner mange af de forskellige karakterer der optræder i serien.
Kort sagt en meget veludført spooffilm med høj productions value - der med et helt fly fuld af passagerer med ”dårlig situationsfornemmelse” faktisk er ret underholdende.
Vi har tidligere på måneden omtalt spoofen ”Chad After Dentist ” som står i god kontrast til LOST-spoofen - og spørgsmålet melder sig om spoof-genren vinder ved at være realiseret med low-budget?
Reklamen er lavet i forbindelse med Super Bowl, hvor man kan være sikker på at der bliver indtaget en hel del Bud Light. Måske er indtaget af Bud Light med til at øge fænomenet ”The Big Flush”. Dette fænomen omhandler halvlegen i Super Bowl finalen hvor mere en 90 mio. mennesker verden over går på toilettet.



