Dagens Buzz Virale kampagner og andet der buzzer på nettet

iPad 2 Promo

Posted on marts 7, 2011
iPad 2 Promo

Apple er uden tvivl en af de bedste virksomheder til at tilbyde forbrugerne en konstant strøm af ”nye” produkter. Ifølge dem selv er deres produkter revolutionerende hver gang – også selvom det bare er en produktforbedring. Der kan drages paralleller mellem Apples tilgang til produktudvikling og eventyret om Guldlok. Deres produkter er hverken for meget/for lidt revolutionerende – de er lige tilpas, og derved kan de holde kunderne til. Denne innovationsstrategi er dog udsat for kritik (dog mest af humoristisk karakter), og vi har her på bloggen flere gange bragt nogle af disse humoristisk kritiske promos. Vi skrev både om iPhone 4 og ikke mindst iPhone 5 (som vi alle har).

Den 2. marts, til Apples Keynote, præsenterede Steve Jobs iPad 2, og der gik ikke længe inden der blev lavet en spoof på produktet. Det er det samme hold af udviklere der fortæller dig om produktet, og ja, der bliver talt meget at der (ikke) er nok kameraer!

iPad i Dragons’ Den

Posted on januar 5, 2011
iPad i Dragons’ Den

BBC programmet Dragon’s Den handler om håbefulde iværksættere der skal præsentere deres projekter for 5 prominente investorer. Investorerne er hårde og kritiske da det er deres egne penge der skal ende i projektet.

BBC har nu lagt en spoof version på deres YouTube channel hvor Steve Jobs pitcher iPad. Der er klippet mellem reaktioner fra de 5 bekymrede investorer og Steve Jobs første præsentation af iPad. Der er som kommentarer på filmen en heftig debat mellem englændere (med humor) og amerikanere (uden humor). Endnu engang ser vi en film der debaterer hvorledes iPaden er et vigtig og revolutionerende produkt, eller om det blot er ”nice-to-have” produkt for dem der ukritisk køber alle nye Apple produkter.

Will It Blend? – iPhone 4

Posted on juni 30, 2010
Will It Blend? – iPhone 4

Dagens Buzz har før omtalt YouTube serien “Will It Blend?” der udover at underholde besøgende med en trang til destruktion også reklamerer for Blendtec blendere. Første gang vi omtalte ”Will It Blend?” var det en iPad der blev fragmenteret. I denne uges episode er den nye – og yderst hypede – iPhone 4 der bliver udsat for blenderen. Udover den nye iPhone 4 er Steve Jobs (lookalike) også med og han giver et lille hint om Apples næste store produkt sats.

”Will It Blend?” serien er blevet en utrolig populær channel på YouTube med over 300.000 subscribers og 100 uploadede videoer. Temaet viser sig at være simpelt nok til kunne levere den ene episode efter den anden. Udfordringen er at blende noget folk finder interessant – for idéen med at destruere noget bliver aldrig gammel.

”Will It Blend?” er blevet så populær at Blendtec annoncerer en konkurrence hvor man kan nominere sin gamle telefon til at blive blendet. Hvis din telefon bliver udvalgt vinder du den nye iPhone 4 samt betalt abonnement i to år. Spørgsmålet er nu om du vil opgive din gamle klods af en telefon – eller om du regner med at kunne sælge den til et teknologimuseum i fremtiden?