Lady Gaga betegnes som en af tidens største popfænomener, og promotion af hendes nye album ”Born This Way” er derfor næsten lige så ekstravagant som sangerindens mange kostumer. Et led i promotion processen er co-branding med nettets mest populære spil FarmVille. Spillet der er udviklet Zynga har mere end 62 millioner aktive brugere, og dets position som online spil gigant er cementeret, da Zynga og Facebook er gået sammen så FarmVille kan spilles på Facebook.
Så hvordan overføres Lady Gagas aparte univers til FarmVilles hyggelige interface? Det gøres ved at lade brugerne dyrke krystalafgrøder samt pimpe deres traktorer og heste. Samtidig kan brugerne købe sange fra albummet og andet Gaga fan lir. En yderst underholdende promotion af spilversionen fanger sammenlægningen af de to universer helt perfekt.
Vi er stort set alle daglige brugere af YouTube. Langt de fleste af os har oplevet at tiden er fløjet af sted mens vi er blevet underhold af alle forskellige mennesker i alle aldre fra alle hjørner af verden. Du er måske en af dem der har været med til at gøre Lady Gagas video ”Bad Romance” til den mest sete video med intet mindre end 200.000.000 views. Du har måske grint med til ”Charlie bit my finger - again”, blevet imponeret over Susan Boyles optræden i Britain’s Got Talent, og danset med til ”Evolution of Dance”. Du har måske også været en af de 2 milliarder besøgende i maj 2010. En ting er sikkert, YouTube er et site vi ikke ville være foruden og ikke kan undvære. YouTube giver plads til alle former for kreativitet og anden udfoldelse. Du kan finde gamle klip der ellers var glemt, og du kan følge den nyeste udvikling indenfor musik, film, medier, trends – ja vi kunne blive ved.
Fra Dagens Buzz skal der lyde et tillykke til YouTube!
Ugens første post lægger op til en debat. Nogle vil argumentere for at sociale medier er en dille/trend der ikke vil vare ved. De begrunder det med at sociale medier så som Facebook og Twitter vil nå et kritisk punkt, hvor der vil være for mange mennesker tilknyttet. Disse digitale samlingspunkter vil til sidst udgøre en stor masse af mennesker der alle råber i munden på hinanden om opmærksomhed, at ingen vil kunne finde fokus.
Andre mener at sociale medier er en radikal og revolutionerende ændring i kommunikation. Tilhængere af denne anskuelse vil mene at verden aldrig vil vende tilbage til de traditionelle kommunikationsformer. Når sociale medier er blevet en så stor del af vores hverdag, vil det være svært – ja næsten umuligt at give afkald på dem igen.
Som datagrundlag for denne debat har vi først valgt at bringe en noget pro-sociale medier video, der kommer med interessante statistikker omkring sociale medier. Det viser blandt andet at hvis Facebook var en nation ville den være verdens 3. største kun overgået af Kina og Indien.
Hvis man kun vælger at se denne ene film, vil man muligvis hælde til at sociale medier er noget nær en revolution. Vi vil dog for at nuancere debatten en smule bringe en – efter vores mening – intet mindre end genial film. Den beskæftiger sig med hvorledes trykte medier er ved at uddø, og om al viden og kommunikation kun kommer til at foregå på nettet – og i værste tilfælde ender med at blive lige så fragmenterede som Facebook statusopdateringer og korte links om Lady Gagas påklædning.
Vi ønsker ikke gøre os selv til dommere her, men mener dog ydmygt at sociale medier har fået en så stor del af vores daglige opmærksomhed, og at det vil være svært at forestille sig et fuldt comeback for trykte medier. Hvorledes man kan erklære dem døde er nok at overdrive. Måske vil de trykte medier få en renæssance – lidt lige som gamle LP’er; der er jo noget charmerende ved at sætte en vinyl over – og hvem ved, læse en fysisk bog? – En dag bliver det cool med tryksværte på fingrene!