NuFormer 3D Video Mapping

Vi har før skrevet om 3D mapping på bygninger, for blot at fremhæve en bør Macula projektet ”The 600 Years” ses.
Nu bringer vi NuFormer 3D video mapping der kan styres ved hjælp af en iPad. Den tekniske styring foretages ved hjælp af Kinect, og der kan f.eks. spilles spil på bygninger.
Et interessant nyt koncept der vinder mere og mere frem.
iPad 2 Promo

Apple er uden tvivl en af de bedste virksomheder til at tilbyde forbrugerne en konstant strøm af ”nye” produkter. Ifølge dem selv er deres produkter revolutionerende hver gang – også selvom det bare er en produktforbedring. Der kan drages paralleller mellem Apples tilgang til produktudvikling og eventyret om Guldlok. Deres produkter er hverken for meget/for lidt revolutionerende – de er lige tilpas, og derved kan de holde kunderne til. Denne innovationsstrategi er dog udsat for kritik (dog mest af humoristisk karakter), og vi har her på bloggen flere gange bragt nogle af disse humoristisk kritiske promos. Vi skrev både om iPhone 4 og ikke mindst iPhone 5 (som vi alle har).
Den 2. marts, til Apples Keynote, præsenterede Steve Jobs iPad 2, og der gik ikke længe inden der blev lavet en spoof på produktet. Det er det samme hold af udviklere der fortæller dig om produktet, og ja, der bliver talt meget at der (ikke) er nok kameraer!
iPad i Dragons’ Den

BBC programmet Dragon’s Den handler om håbefulde iværksættere der skal præsentere deres projekter for 5 prominente investorer. Investorerne er hårde og kritiske da det er deres egne penge der skal ende i projektet.
BBC har nu lagt en spoof version på deres YouTube channel hvor Steve Jobs pitcher iPad. Der er klippet mellem reaktioner fra de 5 bekymrede investorer og Steve Jobs første præsentation af iPad. Der er som kommentarer på filmen en heftig debat mellem englændere (med humor) og amerikanere (uden humor). Endnu engang ser vi en film der debaterer hvorledes iPaden er et vigtig og revolutionerende produkt, eller om det blot er ”nice-to-have” produkt for dem der ukritisk køber alle nye Apple produkter.
Making Future Magic

Det kreative kommunikations bureau Dentsu London har skabt en selv promoverede film, der er endt som et noget visuelt imponerende stykke filmarbejde. Omdrejningspunktet i filmen er ”Making Future Magic” – Dentsus værdier som bureauet forsøger at inkorporere i al deres arbejde.
”Making” skal associere til godt håndværk og derfor at forstå de forskellige materialer (medier). ”Future” indbefatter nytænkning og innovation, og ”Magic” skal give kampagner styrke og kraft.
Bureauet brugte en iPad til at lave den meget levende stop-motion film, der opfylder stemningen af både Making, Future og Magic. Helt igennem et flot stykke arbejde.




