Dagens Buzz Virale kampagner og andet der buzzer på nettet

One Man Disney Movie

Posted on marts 23, 2011
One Man Disney Movie

Ved første øjekast ligner det at vi skriver om The Brady Bunch, men dagens post handler om en talentfuld fyr ved navn Nick Pitera. Måske har du set Nick i YouTube hitvideoen ”A Whole New World”, der er blevet set af mere end 22 millioner, hvor han laver en imponerende coverversion af sangen af samme navn fra Disneys ”Aladdin”. Nick har derefter specialiseret sig i at lave Disney numre, og har siden han var 5 år gammel drømt om selv at speake en Disney karakter.
For at styrke sine chancer for at få sin drøm til at gå i opfyldelse, beviser han sit værd ved at lave et Disneymedley hvor han selv er både: heltinden, helten, skurken, sidekick og kor! Medleyet består af klassikere fra ”The Beauty and the Beast”, ”The Jungle Book” og slutter af med ikon-klassikeren ”When You Wish Upon a Star”. Måske bliver den næste du ser (eller hører) til Nick bliver en Disneyfilm?

Simon’s Cat: Santa Claws

Posted on december 15, 2010
Simon’s Cat: Santa Claws

Vi skrev for nogle tid siden om Simon Tofield og hans YouTube serie ”Simon’s Cat”. Dette afsnit kan betragtes som en ”julespecial”, og måske har Tofield taget inspiration i Disneys juleklassiker ”Pluto’s Christmas Tree” fra 1952?

Endnu engang fremhæver vi de utroligt livagtige bevægelser som Tofield formår at give katten. Ja, julestemningen spreder sig lige så stille.

Pogo: Wishery

Posted on november 15, 2010
Pogo: Wishery

Denne uges første post handler om den australske komponist og musiker Pogo. Nick Bertke (den 22 årige kunstners rigtige navn) underholder med jævne mellemrum både Disney fans og electronica fans med sine film på YouTube og hans blog. Han gør dette ved at tage korte lydklip fra gamle Disneyklassikere, og lægge en omgang lækker trip-hop/electronica beats til. Det lyder umiddelbart meget simpelt, men det er sværere end det lyder.

Pogo blev især kendt da hans sang ”Bangarang” blev fjernet fra YouTube, da Sony Pictures Entertainment havde klaget. Pogo udtalte sig omkring sagen i 2009:

”My work serves as free viral marketing to the organisations that own the films I sample from. It's high time the music industry pulls its head out of its ass, and realises that today's remix culture is an asset, not a liability. To shoot down the potential here would be utterly illogical”.

Kort efter dette indså Sony dette og bøjede sig, og “Bangarang” kom igen på YouTube. Foruden ”Bangarang” bør ”Alice” og ”Toyz Noize” nævnes. Pogos virale guerillastil blomstrer fuldt op, da alle hans numre kan hentes gratis på hans blog – i alle formater. Dagens Buzz vælger at bringe dig Pogos nyeste, ”Wishery” hvor Snehvide er blevet remixet.