Carlsberg: Unbottle Yourself

Carlsberg er ude på noget af en mission, nemlig at få svenskere til at løsne op (unbottle) og lave rav i gaden. Måden hvorpå Carlsberg vil efterkomme dette er gennem en ny application der giver dig udfordringer som svenskerne så skal klare. Den svensker der ender som den mest unbottled – den der tør at lade sit indre ”bryg” komme ud – vinder en tur til Hong Kong med sit entourage. Missionen starter d. 5 april, og du kan følge med i konkurrencen/projektet på kampagnesitet hvor brugerne uploader film.
Coke Mentos – Er Vi Ikke Snart Færdige?

De fleste der jævnligt færdes på nettet vil på et eller andet tidspunkt have stødt på det berømte ”Mentos i Cola” forsøg. Det gælder kort fortalt om at smide så mange Mentos som muligt ned i en flaske Cola, for derefter at opleve en fontæne af cola der skyder op i luften. Det er alt sammen meget imponerende – det var faktisk så imponerende at David Letterman fik opført en hel cola/mentos ”symfoni” i programmet.
Der gik ikke lang tid før der kom mange klip på YouTube, hvor personer selv udførte det flotte – nærmest kemi-time-agtige eksperiment. Discovery Channel programmet “MythBusters” havde forsøget med i et program hvor hemmeligheden bag den kemiske reaktionen blev afsløret. Endelig havde Carlsberg også en form for spoof på det flotte eksperiment – der faktisk endte med at være mere underholdende end resten.
Nu er det Cola Zero’s tur til at benytte sig af dette eksperiment:
Problemet med Cola Zero’s reklame er at den kommer lige lovlig sent. Letterman indslaget er helt tilbage fra 2006 – altså 4 år gammelt! Var det ikke på tide at ryste idé-posen lidt, frem for at hælde ny vin på gamle flasker? Et eksekveringsforslag fra Dagens Buzz kunne have været at overdrive i stor stil – altså tage eksperimentet til nye højder eller måske meget lavere? Filmen ligger dog op til en efterfølger, og hvem ved, måske planlægges turen til månen vitterligt?
Et Talentshow For Mænd

Langt de fleste medier bruger utrolig meget tid på at skrive, omtale, blogge, diskutere og behandle diverse talentshows. Det er lige fra X-Factor (både det danske og det engelske) til All Stars, Popstars, Talent og Americas Best Dance Crew. Hvis du er en af dem der er lige så trætte af denne overflod af ”talent” programmer vil du måske finde Heinekens nye reklame lige så morsom som vi gjorde.
Der gøres tykt grin med både mænd og kvindes opfattelse af god underholdning, mens produktet samtidig inkorporeres i en overdreven grad. Heineken har dog formået at vise nogle discipliner der er kendt i de fleste bar situationer: ”Bær’ mange fadøl tilbage til dine venner”, ”Åben en stribe flaskeøl”, ”Panfløjtesymfoni på tomme flasker” osv.
Idéen med at spille på forskelle – eller er det ligheder – mellem mænd og kvinder er brugt før af Heineken. Her minder vi om nyklassikeren, hvor den forskel man i starten har opfattelsen af eksisterer, faktisk er en lighed.
Carlsberg har endda også været ovre i samme form med deres ”Dream Appartment”:
Racing Bees

En lang flyvende skudscene med pistolskuds effekter, som i de bedste gangsterfilmsopgør, er vel forlægget for denne tour de force for bier. Masser af skud og dog ikke et eneste våben - kun bier i fuld fart.
Carlsbergs folkekendte sodavand ”Carlsberg Sport” har lige siden den blev lanceret, kørt nogle meget positivt omtalte reklamer. Langt de fleste husker "Fodbold egernet" og "Pingpong pingvinen", der begge var meget flot eksekveret. Det nyeste skud på stammen er bestemt ingen undtagelse. Denne gang er det lagt op til en omgang formel 1 for bier. Filmen er visuelt utrolig imponerende, og man tør kun gætte på hvor mange timer folkene i postproduktionen har brugt på efterarbejde.



