Dagens Buzz Virale kampagner og andet der buzzer på nettet

Adidas Is In All

Posted on marts 21, 2011
Adidas Is In All

Adidas er i os alle. Dette bliver understreget i klippestilen i deres nyere reklamer hvor kendte og ”almindelig dødelige” bliver blandet til musik der – ofte efter reklamen har kørt – bliver populært. I denne reklame bruges nummeret ”Civilization” fra den franske electro-duo Justice der kommer med deres 3. album (Civilization) dette år. Flere numre fra albummet er blevet lækket og dette skabte en stor omtale omkring piratkopiering, hvilket kun er med til at hype både albummet og denne reklame.

Adidas produkter kan inkorporeres i sport, hiphop – kort sagt: det er en livsstil. Den hurtige klipning mellem David Beckham, Messi, Katy Perry og ikke mindst danske Caroline Wozniacki virker endnu bedre når der indimellem disse stjerner indflettes cheerleaders, maskotter og smilende ansigter til en koncert. Adidas Is In All.

adiVerse

Posted on januar 19, 2011
adiVerse

I mandags skrev vi om Nikes iDNation – et site hvor du kan designe dine egne sneakers samt købe og dele dem med andre. Nu viser vi Adidas nyeste påfund indenfor promovering af sneakers. Der er installeret store skærme i butikkerne der viser alle modeller i de forskellige farver samt hvilke størrelser der er i butikken. Du kan samtidig se information omkring den enkelte sko – f.eks. hvis du vælger en fodboldstøvle kan du se hvor mange mål denne model har scoret ved VM i Syd Afrika. Samtidig kan du se live opdateringer fra blandt andet Twitter omkring produktet, og hvad folk synes om dem.

Spørgsmålet er nu hvad ekspedienterne skal lave?

Adidas i Star Wars

Posted on juni 16, 2010
Adidas i Star Wars

Vi på Dagens Buzz har tidligere udtrykt vores begejstring for Adidas reklamer, og specielt måden hvorpå kendte ansigter fra både sport, musik og film inkorporeres.  For nogen tid siden bragte vi et indlæg omkring Adidas Star Wars Collection – en speciel sko kollektion med alle heltene fra Star Wars. Adidas har forsat Star Wars temaet og begået noget af en reklame, der kobler Star Wars og inkorporering af kendte. Den klassiske ”cantina”-scene (også kaldet Mos Eisley Cantina) fra Star Wars har fået besøg af stjerner som: David Beckham, Snoop Dogg, Noel Gallagher, Franz ”der Kaiser” Beckenbauer og den franske electro-duo Daft Punk. Ydermere er de gamle kendisser fra filmen med, altså både Han Solo, Chewbacca, Obi-Wan Kenobi, C-3PO og R2D2.

Der har været en del kommentarer på filmen, og den har allerede opnået over 3 millioner views på blot 10 dage. Der er brugere på YouTube der debattere hvorledes og hvornår der er brugt de gamle/rigtige scener. Filmen indeholder mange små detaljer, f.eks. bliver C-3PO og R2D2 afvist i døren (ligesom i originalen), men Daft Punk får lov at komme ind. Daft Punk svæver mellem robot og menneske, og kunne derfor måske også være blevet afvist. En anden detalje der er blevet diskuteret er at Snoop Dogg spiller rollen som Luke Skywalker og samtidig Obi-Wan Kenobi da han trækker sit blå lyssværd. Diskussionen går på at han til slut holder sværdet til sin venstre side, og da Snoop Dogg forbindes med Crips – en kendt amerikansk bande der er kendt for at bære en blå bandana i venstre baglomme, har det bragt nogle spekulationer om skjulte signaler. Hvis du har fået lyst til at se originalscenen kan du se den her.

The Street Where Originality Lives

Posted on marts 18, 2010
The Street Where Originality Lives

Som før omtalt på Dagens Buzz benytter Adidas en meget underspillet måde, at plotte kendte ind i deres reklamer og kampagner.  Den hyppigt besøgende vil måske kunne huske vores indlæg omkring Adidas Star Wars Collection, nogle uger tilbage. Her brugte Adidas flere forskellige kendisser som en fragmenteret del af en gade fest.

Med denne nye film bryder Adidas ikke med deres eksekvering. Igen benytter de kendte i små, korte klip i filmen. Blandt de kendte kan nævnes; Snoop Dogg, David Beckham, Ciara, Noel Gallagher og Whitney Port. Vi vil bruge dette indlæg til – igen – at fremhæve vores begejstring over den elegante brug af kendisser i reklamer. For lige at sætte prikken over i’et, indeholder filmen oven i købet også et lækkert stykke musik. Well done Adidas.